Sider

torsdag den 21. april 2011

Påske, solskin og havearbejde

Så blev det påske og muligt for mig at få adgang til en have igen. Og det er jo herligt med det her fantastiske påske-vejr! Derfor også et hyggeligt blog-indlæg.

Af en eller anden grund synes jeg, at tingene er langt fremme i vores have. I kan jo komme med jeres besyv. Se for eksempel pæonen og tulipanerne.



De står rigtig med en stor fed knop og venter. Pæonen er 'gravid', som Claus Dalby kalder det.


Vi flyttede pæonerne for et par år siden hertil fra et mere skyggefuldt sted i haven, og her hygger de sig tilsyneladende fortrinligt! Man kan sagtens flytte pæoner, men man skal huske at plante dem meget øverligt i jorden.
Vi har købt lidt forskellige stauder i år til udplantning, blandt andet almindelig og hvid løjtnantshjerte. Her er den almindelige lyserøde, som er ret langt fremme, fordi den har fået et forspring i en mistbænk-wanna-be-ting, men nu planter vi den også ud i jorden!


Jeg håber, I nyder vejret derude og får rodet i jorden. Her sysler vi med at få flyttet diverse afblomstrede løgvækster til et nyt gult bed. Desuden 'intensiveres' det hvide bed.

God påske!

4 kommentarer:

  1. Kære Ungersvend
    Hvor hyggeligt at der er kommet liv på din blog. Smukke pæoner og løjtnantshjerter, denne sommer bliver lang med dette varme smukke forår, hvor alt eksploderer;-)
    kh Lone.g
    ps jeg må vist have fat i pæoner i år...

    SvarSlet
  2. Hej Lone
    Det må vi håbe, det med sommeren! Claus Dalby har faktisk pæoner til salg i Bilka, de er rigtig flotte.

    SvarSlet
  3. Enig, dejligt at se liv fra dig! Jeg linker jo til dig :) Mine pæoner er også langt fremme og har store knopper, jeg glæder mig meget til at se blomsterne for første gang :)

    SvarSlet
  4. Hej Flora
    Jeg linker også til dig - nu. :P
    Ja, kiggede lige forbi din blog, pæonerne ser gode ud!
    Hov, kan man plante en løjtnantshjerte for tidligt ud? Vi har lige plantet den ud i dag, blomsterklaserne er kompakte, de har ikke foldet sig ud endnu. Tror du, det er for tidligt?

    - Ungersvenden

    SvarSlet