Sider

søndag den 18. marts 2012

Schnitzelgryde med ris

Det er jo søndag, og så kunne man komme til at tænke på 'den store søndags-familiemiddag'. Jeg er dog enlig studerende, men følte mig lidt inspireret alligevel. Vi kunne jo kalde det 'Ungersvendens Studentergryde'.

Jeg har ikke kokkereret ud fra en opskrift, men har forsøgt at nedskrive en opskrift på det, jeg gjorde, nederst i indlægget.


Ingredienserne står og steger på grillpande.


Retten jævnes. Bemærk, at det har fået en brun farve uden brug af kulør.



Schnitzelgryde med ris
2 personer


2 svineschnitzler
3 baconskiver
1 stort løg eller 2 af almindelig størrelse
2 dl ærter
½ dl hvidvin
½ l svineboullion
2 dl mælk
2 spsk mel
smør
salt
peber
karry
timian
kogte ris

Skær hver baconskive i mindre stykker, og sauter på pande.
Skær schnitzlerne i mindre stykker og steg på panden i lidt smør sammen med bacon.
Snit løg og sauter på panden.
Tilsæt hvidvin og lad noget af det fordampe.
Tilsæt boullion og ærter. Tilsæt salt, peber, 1 tsk karry og 2 tsk timian.
Lad det koge i cirka 10 minutter.
Lav en jævning af mælk og mel, og rør det i retten.
Lad det koge op og server med kogte ris.

- Husk, at du kan printe opskriften ud.

2 kommentarer:

  1. Uhm, det ser vel nok lækkert ud :-)

    Vil bare fortælle at der er flere der kommer fra Sjælland, hvis du er interesseret i at komme med til madbloggertræffet hos Lone Landmand. Så der skulle være rig mulighed for samkørsel.....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe

    Tak for kommentaren! Hmm... jeg kigger lige i kalenderen en gang til så. ;-)

    SvarSlet