Sider

lørdag den 31. december 2011

Jule-bøger


Her for et par dage siden var jeg i Føtex og Kvickly, hvor jeg fandt nogle interessante bøger.

Kvickly havde Millenium-trilogien til en 20'er per bog! Virkelig et godt tilbud, jeg håber ikke, jeg var den eneste, der havde set det. Så de røg med hjem. Jeg har nemlig kun set det halve af en af filmene, og jeg blev så grebet, at jeg må se alle film og læse alle tre bøger.

Der ud over fandt jeg Meyers Bageri, som er guf for en amatør-bager som mig. Jeg tror, at jeg bare kører den bog igennem fra ende til anden. Det kan kun blive godt.

Til sidst fandt jeg Camilla Plums bog om det skandinaviske køkken, som faktisk blev kåret til årets bedste bog om skandinavisk mad! Sikke en cadeau. Først blev den udgivet i udlandet på engelsk, og senere hen er den så blevet oversat tilbage til dansk og udgivet herhjemme. Jeg nåede lige at kigge kort i den i butikken, og udover opskrifter, er der også historier og baggrundsinfo om de skandinaviske råvarer. Det lyder som god aftenlæsning.

6 kommentarer:

  1. Godt nytår, og god fornøjelse med at få afprøvet alle de nye opskrifter :-)

    SvarSlet
  2. Sikke nogle scoops du lige gjorde i Coops....fint lille rim, ikk´.

    SvarSlet
  3. Også et rigtig godt nytår til dig. Sikke nogle skønne bøger. Camilla Plums gad jeg også godt have fingre i.
    På blog-gensyn i 2012.

    Mange hilsner
    Anne-Mette

    SvarSlet
  4. Hej Vivi
    Tak og i lige måde. Jeg glæder mig også.

    Hej Helle
    Jo, et rigtigt nytårsrim!

    Hej Anne-Mette
    Tak og i lige måde!

    SvarSlet
  5. Vi deler passionen for både Milleniumtriologien og mad kan jeg høre.

    Lyder som et rigtig godt bud med de bøger til en 20'er. Jeg er gået over til lydbøger af helbredsmæssige årsager, men før det, købte jeg dem også, til til 100,- kr. pr. stk., hvad dengang var billigt. Til gengæld fik jeg alle tre film i Julegave :-) Jeg er på sidste bog nu, og bagefter ser jeg sidste film. Geniale!

    Jeg har Meyers bageri, men har ikke fået bagt noget derfra endnu, men en skøn bog. Og Fru Plums kender jeg ikke, men det kan da komme. Godt Nytår.

    SvarSlet
  6. Hej Deborah

    Jeg er enig, det var et rigtig godt tilbud. Faktisk fik jeg også alle tre film i julegave - hvor sjovt! Super smart trick lige at læse bøgerne, inden man ser filmene. Godt nytår. :-)

    SvarSlet