Sider

lørdag den 25. juni 2011

Et hul

Her den anden dag flyttede vi en rose i haven. Den skulle stå et lysere sted, så den kan trives lidt bedre. Vi stak spaden ned i en firkant rundt om rosen, og løftede klumpen op og satte ned i et andet tilrettelagt hul.

Og så har man jo sådan et hul i haven.


Tidligere dækkede jeg altid sådanne huller til igen, men det her hul er inde under en stor busk og generer ingen. Så jeg lader hullet være. Naturen må gå sin gang. 

Der har været stille her på bloggen de sidste dage, for jeg har ikke haft lyst til at bruge tid her. Jeg har været lidt nede. Jeg dumpede nemlig min eksamen i 1. årsprojektet. 

Det var en kamel, jeg lige skulle sluge. Derfor brugte jeg tiden på andre ting end bloggen. 'Soulsearching' kalder nogle moderne mennesker det.

Men jeg er ved godt mod og allerede igang med det nye projekt forud for re-eksamen. Ny deadline er 12. juli.

4 kommentarer:

  1. Nu du skriver om hul......så "hul" i det med den eksamen - du skal bare se fremad og knokle med re-eksamen.
    Håber for dig at den går glat - ellers må du "soulsearche" noget mere og se hvad der så skal ske.
    Ligesom naturen går sin gang....ja så går livet sgu nogle gange også sin egen gang?
    Mvh

    SvarSlet
  2. Hej Helle

    Ja, jeg håber også re-eksamen går fin. Og hvis ikke, så må jeg tage den derfra. Måske er der en mening med, hvordan tingene forløber.

    SvarSlet
  3. Et hul er et hul, og hvis det ikke generer nogen kan det lige så godt glæde snegle og andet småkravl derinde under busker.

    Jeg håber for dig, at din re-eksamen går fint. Husk på, at der jo er en grund til, at du i første omgang overhovedet slap igennem nåleøjet og blev optaget på journalisthøjskolen - du kan jo det der pis:-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
  4. Hej Anne

    Ja, du har ret, jeg kom jo ind i sin tid. Tak for kommentaren/støtten!

    SvarSlet