Her var der engang en højmose. |
Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville blande politik ind i det, der foregår på bloggen. Og nu gør jeg det så alligevel på en eller anden måde. Jeg vil nemlig smide emnet 'spagnum' op i luften til debat.
Spagnum kommer fra højmosen, som er en sjælden og rig naturtype. EU har besluttet, at højmoserne skal bevares. Men når man graver efter spagnum, ødelægger man højmosen og det medfølgende dyre- og planteliv.
Jeg har snakket med flere eksperter, og de siger, at spagnum kun hører hjemme i surbundsbedet. Udover det, er spagnum slet ikke nødvendigt i den private have. Men der er blandet spagnum i de fleste af de poser med jord, man kan købe. Jeg snakkede oven i købet med en, der mente, at det også var bedre at lave sin egen blanding til surbundsbedet i stedet for spagnum.
Det her er en højmose. |
Så bruger du spagnum?
Det var så den ene ting, politik.
Jeg havde også lovet mig selv, at jeg ikke ville fortælle, hvem jeg er og hvad jeg laver. Men nu gør jeg det så alligevel. Sagen er nemlig den, at jeg er journaliststuderende, og jeg har skrevet et helt projekt om det her emne.
Det er blevet til en fin artikel, og den synes jeg da, I skal have lov at læse. Der står en del spændende i den, og man hører hvad forskellige anerkendte eksperter, producenter og politikere mener.
Og så kommer I også til at kende mit navn - det står nemlig i artiklen, som jeg lægger på bloggen i morgen aften.
Det her er sphagnum-mos, som bliver til det velkendte spagnum, når mosset engang er dødt og henlagt. |
Hej Ungersvend.
SvarSletJeg tror nu ikke du skal være så bange for en gang i mellem at blande lidt politik ind i dine indlæg, de fleste af os har jo en holdning som man enten må forsvare eller fralægge. Eks. Claus Dalby kan jo også godt være lidt spids en gang i mellem, det må man tage med når man læser bloggen.
Selv køber jeg ikke spagnumsække at ovennævnte årsager, men jeg ved godt at der i mine plantesække til drivhuset er en mængde spagnum i, hvordan jeg finder et rimeligt alternativ er jeg ikke nået frem til endnu. Har set alternative plantesække til 50-60 kr. stykket, men det bliver simpelthen for dyrt med 18 stk. Så er det billigere og nemmere at jeg køber økotomater rundt om hjørnet, og det er jo ikke meningen. Regner med i fremtiden at kunne dyrke direkte i jorden, men det kræver et nyt og større drivhus.
Henrik
Hej Henrik!
SvarSletDet er godt at høre din mening. :-)
Ja, det kan jeg selvfølgelig godt se med plantesækkene. Det er træls, at der ikke findes en spagnum-fri til normal pris.
Kunne man måske gruble over at pakke sine egne sække med kompost til drivhuset?