Sider

onsdag den 29. februar 2012

London?

Jeg har lovet jer en steg. Jeg ved det godt. Osso buco faktisk.

Men mit arbejde gør, at jeg bliver sendt til London i halvanden dag fra søndag middag til mandag aften. Og inden skal jeg lige nå at passe arbejdet torsdag og fredag og forbi min fars runde fødselsdag fredag og lørdag.

Så altså. Osso bucoen kommer nok først næste uge. Beklager.

søndag den 26. februar 2012

På onsdag får vi løn - umami-chok!

Osso buco er en rigtig herre-ret. Jeg har ikke prøvet det før, men da der var næsten 500 gram osso buco-kød til 26 kroner - og jeg får en rigtig løn på onsdag(!) - skulle det prøves.

Jeg kiggede på nogle opskrifter og gjorde det så på min egen måde. I får ordentlige billeder og en ordentlig opskrift i morgen. Men jeg håber, billedet her giver en fornemmelse af maden.

Og porteren der spiller en dobbeltrolle - kan du gætte hvilken?


søndag den 19. februar 2012

Har du et spørgsmål om mad?

Vidste du godt, at Claus Meyer har noget, der hedder Meyers Husmorservice?

Jeg faldt tilfældigvis over det, da jeg kiggede på hans hjemmeside. Det er da et rigtig godt tip, så jeg synes lige, jeg ville dele det med Blogland.

Altså - har du et spørgsmål om mad eller madlavning, så prøv at skriv til Meyers Husmorservice.


Nu vil jeg nyde solskinnet og tage på besøg hos søster. God søndag.

fredag den 17. februar 2012

I dag er der sket noget

I dag er det som om, at der er sket noget!

Her hvor jeg bor i Nordvestsjælland, har det hele dagen været omkring fem grader. Og så sker der altså noget.

Jeg var nede ved fjorden i tusmørket, og fuglene pippede og luften var let mild.
Jeg ved godt, at det lyder tosset, men det var næsten som en kold forsommeraften!

Synes du også, at der er sket noget i dag?


onsdag den 8. februar 2012

Gratis brød hos Lagkagehuset!

Igår og i dag havde Lagkagehuset et godt tilbud. Byt gammelt brød til nyt!

Det kunne jeg ikke stå for, så jeg var inde med lidt tørt brød, og kom hjem med dette lækre græskarbrød, Freiburgerbrød.



Det smager rigtig godt, og så var det gratis.

lørdag den 4. februar 2012

Puha...!

Der er sket rigtig meget på det seneste. Jeg er flyttet til Sjælland og begyndt på mit praktiksted. Her skal jeg være det næste stykke tid.

På grund af flytterod og fordi mine penge på en eller anden måde er krympet i vask, er det ikke blevet til de store kulinariske armbevægelser.

Til gengæld har jeg nu en (frossen) græsplæne og bor få hundrede meter fra fjorden - den er også frossen.

Indlægget  her er skrevet fra min nye smartphone, som jeg er rigtig glad for. Jeg er spændt på hvordan billeder bliver placeret.