Sider

fredag den 31. december 2010

Godt nytår! (+en mild brise)

Jeg har en dårlig og en god nyhed.

Den dårlige er, at vi desværre har fået omgangssyge her i huset, så vi må blive hjemme fra fest og selskab i aften. Øv. I stedet laver vi lidt improviseret mad og tager den med ro. Det skal nok blive hyggeligt alligevel. Og så er det jo godt, at der er så mange mennesker, der gider bruge mange penge på fyrværkeri for vores skyld!

Den gode nyhed og 'milde brise' er - tro det eller ej - at foråret er på vej! Jeg var lige ude at skrabe noget sne væk fra jorden, for at lede efter vintergækker, og beviset er her. På billedet er det jo tydeligt, at foråret så småt er ved at spire frem!


Og med den gode nyhed vil jeg ønske jer alle et rigtig GODT NYTÅR!

søndag den 26. december 2010

Claus Dalby i nye samarbejder

I det nye år vil havemanden, forfatteren og bloggeren Claus Dalby indgå i nye, spændende samarbejder med blandt andet Bilka og Ilva

Foto: http://www.clausdalby.dk/


I 2011 vil Claus Dalby indgå i nye, spændende projekter.
For Bilka skal han være konsulent og sparringpartner i forbindelse med deres havecentre. Ad den vej håber han at kunne præsentere danskerne for nye planter og produkter.
Sammen med Ilva skal Claus Dalby være med til at lave et af deres forårskatalog, hvor han vil skrive om forskellige danske haver.
Det skriver han på sin blog.

Desuden kan han ses i otte nye Drømmehaver-programmer, fire til forår og fire til efteråret. Han har også foreslået DR K at genudsende programmerne Haven i Hune, men der er endnu ikke taget nogen beslutning.

God jul og godt nytår!

søndag den 19. december 2010

Juletide

Det er jul. Og vinter. Derfor har jeg ikke rigtig noget at vise på bloggen for tiden. Men jeg nyder vintermånederne, og ser frem til den kommende havesæson.

I mellemtiden synes jeg, at du skal interessere dig lidt for Claus Dalbys vinterfotokonkurrence - det gør jeg.

Vi ses i det nye år!