Sider

torsdag den 30. juni 2011

Chokolade med chili


Når varmen er forsvundet, må man jo selv skabe den igen. ;)

Med andre ord - jeg fik lyst til at prøve chokolade med chili. Jeg er ikke så erfaren udi chili, men jeg må sige, at jeg slet ikke er blevet skræmt!

Den mørke chokolade er selvfølgelig lækker, og bagefter kommer der så det der chili-svirp. Det er lidt spændende, og i hvert fald noget, jeg skal udforske i fremtiden.

For tiden er jeg godt igang med mit re-eksamensprojekt. Jeg er nået til den fase nu, hvor jeg skal interviewe folk, tage billeder og sikre mig, at kilderne svarer på det rigtige - taler sammen. Derefter kan jeg udvælge citater og strikke det sammen til en artikel.

God aften.

onsdag den 29. juni 2011

Storbyen kan også være smuk


... om aftenen vel at mærke. Ha ha, ej, det passer selvfølgelig ikke.

Her et skønt aftenbillede fra Århus.

Nu har jeg altså prøvet...

Jeg kan ikke lide det!
Jeg synes, der er flere, der snakker om iskaffe. Og med god grund i den her varme.

Så nu måtte jeg altså lige prøve. Men det er stadig ikke lige efter min smag.

Måske om 20 år, når jeg er lidt ældre. ;)

Så skal jeg nok skrive om det på bloggen til den tid!

søndag den 26. juni 2011

Den perfekte kanelsnegl

Jeg tror, jeg har fundet den perfekte kanelsnegl.

I hvert fald i Århus.

I går var min far og jeg på markedet på Ingerslevs Boulevard i Århus. Det var min anden gang der, for jeg besøgte det også for et par uger siden. Da jeg var der, var bageren næsten ved at pakke sammen. Men i går blev der bagt på fuld tryk, og man kunne kigge lige ind i en vellugtende ovn, hvor de skønneste kanelsnegle blev bagt.


Så dem måtte vi da lige have tre af. Og hold da op, hvor de smager! Derfor tror jeg, at jeg har fundet den perfekte kanelsnegl.

Dejen er blød, og det er wienerbrødsdej, men ikke helt så luftig som rigtig wienerbrød. Måske er der færre lag med smør i dejen?
Fyldet er rigeligt kanel og rørsukker, ligner det. Nam.

Så husk at smutte forbi bageren, hvis du tager på markedet!

Jeg ved jo, at der er flere af de unge frøkener, der har været på besøg i Risskov i dag. Jeg håber, de har haft en god dag, og så glæder jeg mig til deres indlæg og billeder!

Tak! - og god tur til Risskov

Jeg bliver lige nødt til at sige TUSIND TAK for alle de søde kommentarer, jeg har fået de sidste dage oven på min dumpede eksamen.

Det varmer virkelig! Det er utroligt, hvor meget venlighed og kærlighed der kan komme ud af blog-universet. Så tak.

Jeg er ved godt mod og er så småt i gang med projektet forud for re-eksamen. Den skal lige have en skalle til, inden jeg kan holde ferie.

Jeg ved, at der er flere frøkener her fra blog-universet, der er på besøg hos en vis Hr. Dalby i dag.

Dem vil jeg ønske en god og hyggelig dag, og håber, at de har fået en på opleveren!

lørdag den 25. juni 2011

Et hul

Her den anden dag flyttede vi en rose i haven. Den skulle stå et lysere sted, så den kan trives lidt bedre. Vi stak spaden ned i en firkant rundt om rosen, og løftede klumpen op og satte ned i et andet tilrettelagt hul.

Og så har man jo sådan et hul i haven.


onsdag den 22. juni 2011

Katten om den røde grød

Det her indlæg er meget personligt.

Jeg dumpede min eksamen i 1. årsprojekt på Journalisthøjskolen i dag. Det er den eneste eksamen, der afslutter første år. Og i det første forsøg fik jeg to store nul-taller.

Jeg skal til re-eksamen, og selve re-projektet starter allerede fredag denne uge. Andet forsøg skal bare bestås.

Så jeg har kogt mig en rød grød, og de næste uger må jeg så gå rundt som en anden kat om den røde grød. :)

Ventetid...

Venter på at komme ind til eksamen...

mandag den 20. juni 2011

Gamle dyder: Æblestang

 I dag ville jeg prøve at lave en god, gammeldags kageopskrift, nemlig æblestang.


søndag den 19. juni 2011

Amerikansk tunsandwich med syltede agurker og chips

I dag fandt jeg lige et glas syltede agurker i tykke skiver, så nu skulle tunsandwich med syltede agurker og chips afprøves - the American way! 
Jeg har set det hos Birthe fra Newyorkerbyheart lige her.


Amerikansk agurketid

Jeg fandt lige et glas syltede agurkeskiver i dagligvarebutikken, så nu skal vi prøve sandwich med tun og syltede agurker!

Jeg har set det hos Birthe fra Newyorkerbyheart, så nu skal det prøves.

Fortæller om det i et indlæg om et par timer. :)

De der fremtidsplaner

Vi har vel alle planer for fremtiden.

Nogle mere vilde end andre - altså planerne.

Jeg har også en plan. Jeg vil pakke en kuffert og rejse ned gennem Europa og jonglere på de hyggelige torve. Forhåbentlig kaster det en skilling af sig til dagen og vejen. Og den kuffert, der skal pakkes, den skal nemlig ligne den, som jeg så her i indlægget på Sussis blog.


Jeg har bare ikke lige fastsat et tidspunkt for udførelse af planen endnu...

På onsdag skal jeg til eksamen og forsvare mit 1. årsprojekt på Journalisthøjskolen. Så finder jeg nok ud af, hvad jeg kan forvente af fremtiden!


lørdag den 18. juni 2011

Allium


Haven er helt våd nu, det har nemlig regnet det meste af dagen. Men her er lige et billede af en flot Allium fra haven. Dem skulle man have mange flere af derude. :)

Artikel: "Højmoserne flyder i de danske haver"

Som jeg skrev i går, får I nu lov til at læse min artikel om spagnum, hvor anerkendte politikere, eksperter og andre udtaler sig om emnet.

Artiklen findes her.

I forbindelse med artiklen vil jeg lige linke til mit indlæg fra torsdag, hvor jeg skriver om kompost.

Hårdnakkethed


Det stædige asen.

Det er fantastisk at opleve hvert år.

Det er en lille solsikke. Måske lidt sen, men jeg håber på kraftig vækst.

Nu vil jeg ud i haven. Moskuskatosten tager snart springet.

fredag den 17. juni 2011

Bruger du spagnum?

Nu vil jeg gøre to ting, jeg ellers havde lovet mig selv at blande uden om bloggen her. Tryk på 'Læs mere' for at se resten af indlægget.

Her var der engang en højmose.


Mississippi mudpie (Spise med Price)


Fik lige bagt Mississippi mudpie i dag, som jeg så i Spise med Price på DR1 i går aftes. Den er godt nok mudret, som navnet antyder!

Har dog efterfølgende fundet ud af, at den smager en del bedre dagen efter.

Opskriften findes her.

torsdag den 16. juni 2011

Kompost for nørder: Se min kompost

Okay. Nu bliver det nørdet.

Jeg vil prøve noget nyt her på bloggen, nemlig at skrive om kompost. Forhåbentlig flere gange hen over sæsonen. Husk at trykke på 'Læs mere for at se resten af indlægget.


onsdag den 15. juni 2011

Nye ærteplanter

Jeg vil lige vise mine ærteplanter. Jeg har haft lidt problemer med, at de rådnede i jorden efter de var spiret en smule. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, måske er det for vådt, men det lykkedes mig altså at få nogle planter fremdyrket.

Den første rose

Den første rose er sprunget ud! Og så lidt billeder af Geranium og en stenbedsplante. Lidt senere, i aften, viser jeg mine ærter.

tirsdag den 14. juni 2011

Newyorkerbyhearts sjaskekage


I dag har jeg bagt 'Newyorkerbyhearts sjaskekage'. Kagen har mange navne og hedder oprindeligt Gunvor-kage. Men hende kender jeg ikke, derfor har jeg navngivet den 'Newyorkerbyhearts sjaskekage'. Det er nemlig hende, Newyorkerbyheart, der videregiver opskriften. Find opskriften her.

Kage-update

Har lige siddet og nydt Newyorkerbyhearts sjaskekage. Opskrift og billeder kommer senere.

mandag den 13. juni 2011

Knækbrød med kerner

Jeg har bagt knækbrød med masser af kerner i, og de blev super gode! Jeg vidste slet ikke, at det var så nemt selv at lave sit eget knækbrød. Opskriften fandt jeg hos Madmagasinet lige her. Får du lyst til at lave dem, efter du har læst mit indlæg, så gå ind og find den nøjagtige opskrift på linket der.


Hurtig regn

Regnen kom lige hurtigt forbi, og så skyndte jeg mig ud med kameraet bagefter.

Clematis montana Grandiflora

Clematissen er købt i dette forår, og den vokser virkelig til. Det er en montana, så det skulle den jo også, men jeg er mere spændt på, om der overhovedet kommer blomster i år? Det er en af dem, som Claus Dalby har anbefalet til Bilka.

Nu er den ca 2 m høj. Måske er det svært at se, for billedet er taget oppefra. Og den vokser et lille stykke hver dag.

Ja ja, jeg ved det godt. Opskrift på knækbrød kommer i aften. :-)

lørdag den 11. juni 2011

Rabarbertærte med marcipanlåg

Som jeg lovede tidligere, vil jeg vise rabarbertærten, som jeg lavede i går. Det er med rabarber lige ude fra haven - de blev trukket 20 min før, de skulle bruges - og opskriften fandt jeg hos Familie Journal lige her.

Citronmelisse-te

Vi har en citronmelisse i haven, som jo vokser rigtig godt i løbet af en sæson. Derfor plukkede vi lidt og lavede te, og det blev rigtig godt!

Senere i dag skal I få at se, hvordan jeg lavede rabarbertærte i går.

fredag den 10. juni 2011

Den hjemmelavede valmue

Valmuen her såede jeg selv for tre år siden, og i år blomstrer den så! Lige i disse dage, så jeg tog et billede.

Den er helt fantastisk flot, og blomsten er meget, meget stor. Selvom der kun er én.

torsdag den 9. juni 2011

Marokkansk mynte fra markedet

I skulle da lige se den her marokkanske mynte, som jeg købte på markedet på Ingerslevs boulevard igår - se indlægget før dette.

Den er økologisk og kostede 30 kr. og fra et lille, lokalt gartneri.

Og så er det den, man bruger til at lave mojitos!


Det sidste stykke tid har jeg skrevet en del indlæg fra mobilen, og det fungerer rigtig godt! Det er smart - lige nu sidder jeg for eksempel i en bus og laver det her indlæg!

onsdag den 8. juni 2011

Marked på Ingerslevs Boulevard

Jeg er netop kommet hjem fra onsdagsmarked på Ingerslevs Boulevard i Aarhus, og så tog jeg da lige nogle billeder.


mandag den 6. juni 2011

Nu igen...

Her i Århus er det igen så smuk en aften, at I lige må se.
Men jeg kan forstå, at vejret har været noget forskelligt hen over landet i dag.

Hvordan er solnedgangen hos jer?

fredag den 3. juni 2011

En smuk sommeraften

Klokken er ti, men det er hverken mørkt eller helt koldt endnu. Det er en fantastisk aften!

Og det bedste er, at vi kun er i starten af juni, så der er much more to come.

torsdag den 2. juni 2011

Ud i den store verden!

Jeg følger med i danske haveblogs, men også svenske og enkelte norske. Og så var det, jeg tænkte, hvorfor jeg egentlig ikke kigger lidt længere ud over grænserne.

Så jeg researchede lidt, og fandt frem til denne liste over internationale, læsværdige haveblogs. Der er lidt for enhver; sydafrikansk have, cottage garden og australsk have for bare at nævne tre. :-)

Og det var denne listehttp://www.das-wilde-gartenblog.de/blogroll/#linkcat-14

Så vil jeg afslutte med et internationalt billede fra en tropisk have. God dag.

Søren Ryge: Plant ikke tæt!

Søren Ryge advarede her til aften på DR1 mod at plante for tæt. Det vil sige i modsætning til det budskab Claus Dalby udbreder.

Som Dalby også selv siger, så kan han kun plante så tæt, som han gør, fordi han har en rigtig god jord. Men jeg tror nu alligevel godt, at man som privat haveejer kan bruge nogle af teknikkerne og plante tæt.

For det Søren Ryge havde gjort forkert, var nemlig, at han havde plantet en meget dominerende art mellem nogle andre, som ellers trivedes godt. Og det ødelagde balancen.

Det gælder om at holde en balance mellem planterne. Og kan man det, kan man også plante tæt, så der ikke er bar jord. Men måske bare ikke så tæt som Claus Dalby. :)

onsdag den 1. juni 2011

Apropos vildskab

Ja, apropos noget, der er helt vildt. Jeg kom lige forbi denne mark i mit nabolag, og den måtte I da se. Det er et helt fantastisk gult tæppe, sommeren har lagt over. Det er dansk sommer!

Læg i øvrigt mærke til bækken, der snor sig i forgrunden.

God onsdag.

Timianen blomstrer

Nu blomstrer vores timian. Det er en helt almindelig havetimian. Der findes selvfølgelig også andre slags. For eksempel citrontimian - sådan en gad vi godt, men den har vi ikke lige fået købt endnu.

Nu her når den er færdig med at blomstre, så skal den beskæres. Det er for at holde en kompakt form og så kvistene ikke forvedder. Jeg klipper den ret hårdt, for den vokser nemlig meget her hvert år.

Desuden har jeg også hørt, at kvistene ikke meget værd, når den blomstrer, men jeg er ikke sikker...