Jeg tror snart, jeg vil i gang med at bage valnøddebrødet fra Meyers bagebog, som jeg købte forleden.
God aften.
Jeg vil lige benytte lejligheden til at ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår!
Indlægget her har jeg skrevet fra min nye smartphone. Og det er smart. Med den kan jeg nemlig blogge uden at skulle sidde foran min computer.
Forhåbentlig hjælper det mig til at blogge mere i det nye år.
Telefonen er ikke det eneste nye. Der kommer nemlig til at ske meget nyt i 2012.
Allerede i januar flytter jeg til Nordsjælland, hvor jeg det næste års tid skal bo i en lejlighed i en dejlig villa med græs i forhaven og Roskilde fjord i baghaven. Det er lige noget for mig! Jeg glæder mig umanerligt til ture langs vandet i alskens vejr.
Jeg er stadig studerende, og flytningen er på grund af praktikforløbet.
Hermed en hilsen fra mig.