Efter jeg havde været på Politigården for lige at klare en bette teoriprøve (kæphøj, I know), smuttede jeg forbi Bymuseet i Fredericia, som lå på vejen hjem.
Museet er gratis, hvis man ikke skal ind i bygningerne. Det er heller ikke så stort, så jeg gik bare lidt rundt udenfor og snuste. Det var et fint lille sted at få et kort afbræk midt på dagen. Jeg havde ikke været der før.
Der var en 'hovedbygning' med en flot barokhave foran. Sådan en vil jeg gerne have!
Fredericia var kendt for sin tobaksindustri i 1800-tallet, og det havde museet vist med en lille mark med tobaksplanter og en gammel tørrelade.
Det var spændende at få lidt historisk viden ud af besøget - det er vel egentlig også formålet med et museum. Desværre var der vist ikke luget på marken denne sommer.
Tak for info - det kendte jeg slet ikke - jeg bor jo ikke så langt fra Fredericia :-)
SvarSletPS.: Tillykke med teoriprøven :-)
SvarSletHej Staudefeen
SvarSletDet var så lidt. Det er rart at kunne dele info her i Blogland. Og tak!