Sider

tirsdag den 2. august 2011

Hjemmebagte flutes med fordej

Hos Mad og Kris fandt jeg en opskrift på flutes, som jeg lige skulle prøve. Det ville nemlig passe perfekt til løgsuppe.


Fordejen røres og hæver 5 timer.


Fordejen blandes i selve dejen, og dejen hæver.


Dejen formes til flutes, der hæver igen.


De bagte flutes.


Aftenens tallerken! Brødet blev servereret til løgsuppe.


Puha, i den her varme hæver brødet jo helt vildt, så det skal nærmest kun bruge den halve tid!

De her flutes blev gode, seje, luftig krumme, men en lille smule tørre. Måske kom jeg for meget mel i. Men de er nu fine, og skal blive til ostebrød gratineret i ovnen i morgen. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor eller hvad en fordej gør, men det virker nu fint.

Jeg fik det til en løgsuppe, som jeg har lavet før. Denne gang prøvede jeg dog at komme lidt honning og hvidvinseddike i, ligesom jeg også kom en lille spiseske mel i, og det blev rigtig godt! Man kan selvfølgelig også bare bruge hvidvin.


Hjemmebagte flutes med fordej
2 flutes

2 gram gær
1 dl koldt vand
100 gram mel

7 gram gær
1 dl koldt vand
fordejen
1 tsk salt
½ tsk honning
ca. 160 gram mel

Gær opløses i vand, mel tilsættes og det røres glat.
Dæk fordejen til og lad stå 5 timer.
Gær opløses i vand, og fordej, salt og honning tilsættes.
Rør det glat og tilsæt melet.
Ælt grundigt, ca. 10 minutter.
Lad dejen hæve tildækket i 1½ time.
Hæld dejen forsigtigt ud på et meldrysset bord. Del i to og form til flute.
Lad dem efterhæve tildækket i en time.
Bag ca. 25 minutter ved 225 grader.
Severes afkølet.

- Husk, at du kan printe opskriften ud.

10 kommentarer:

  1. Jeg synes simpelthen det er svært med de "perfekte flutes". Sådan nogle med en sprød kant, men blødt, luftigt indre, uden at være tørt.

    Din suppe ser spændende ud :)

    /Smagssag

    SvarSlet
  2. Hej Smagssag

    Jeg tror, at hvis der havde været mindre mel i, havde de været mere fugtige. Men så igen, også sværere at manøvrere med.
    Jeg har også set nogle andre flutes et sted, som jeg skal prøve engang. Måske er de bedre.

    SvarSlet
  3. Jeg prøver også at lede med lys og lygte. Har en opskrift i en Amo bog, på nogle suppebrød, måske jeg skal prøve dem :)

    SvarSlet
  4. De er ellers flotte :-) Jeg skal i gang med at bage flutes på torsdag, så må vi se hvordan de bliver....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  5. Hej igen Smagssag

    Hvis du finder den perfekte opskrift, så husk at del! ;-)

    SvarSlet
  6. Hej Birthe

    Det lyder godt. Jeg vil glæde mig til at læse om det.

    SvarSlet
  7. Åh ja, de flutes skuffede også mig :-D Men har købt mig en flute form på arbejdet, så nu kan de bare komme an!

    Lækker løgsuppe, må jeg også få bikset sammen en dag!

    Mvh,
    Kris

    SvarSlet
  8. Hej Kris

    En fluteform, hvordan dælen ser sådan en mon ud. Har ikke hørt om det før. God fornøjelse med suppen.

    SvarSlet
  9. http://www.imerco.dk/Default.aspx?id=6171&ProductID=5722002245245 :)

    SvarSlet
  10. Nøj, hvor smart!
    Erfaringer med den?

    SvarSlet