Sider

lørdag den 30. juli 2011

Man skal ikke lade sig slå ud af en fiasko

Sikke en dejlig lørdag.

Jeg vil vise lidt forskelligt. Fiaskoen kommer vi til om lidt. Men først - se lige hvad jeg fik til morgenmad:


Skyr, jordbær, tørrede tranebær og honning. Hva' ba?

Jeg har opdaget, at der er kommet en ny honning-tube i handlen. Jeg har altid været lidt træt af lang honning, men så fandt jeg den her drypfri anordning. Helt perfekt.


Og så har jeg også bagt rugbrød - rigtig lækkert! Jeg har dog snydt en lille smule, for det var en færdigblanding, men ovnen har jeg selv leveret! ;-)


Nu til det med fiaskoen. Man skal som sagt ikke lade sig slå ud af en fiasko. Derfor prøvede igen i aften at lave stegt svinekød med iceberg og jordbær, selvom jeg også i forgårs lavede en mindre heldig version af retten. Men i dag blev retten meget bedre - ikke en fiasko!


I øjeblikket er jeg ved at tage kørekort på et lynkursus i Århus. Og når jeg sådan sidder her i byen på en perfekt havedag, savner jeg en have.
Da jeg for præcis et år siden ledte efter studiebolig i Århus, overvejede jeg en kollegielejlighed i Skejby med egen lille have. Det er dog lidt væk fra byen, og i stedet endte jeg på Trøjborg. Men lige nu kan det godt føles begrænsende, at man ikke har en have, man kan gå ud og rode i. Virkelig. Det er ærgerligt at have det sådan, men sådan er det.

I morgen laver jeg pizza, og senere skal jeg prøve at bage tranebærboller.

2 kommentarer:

  1. Uhmm, den morgenmad ser vel nok lækker ud :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe

    Det var rigtig sommerligt og lækkert. :-)

    SvarSlet