Sider

mandag den 4. juli 2011

Solbær-ribskage

Vi har en del solbær og især ribs i haven, og en lækker måde at bruge dem på er til en kage.



Først plukker (eller finder) man nogle ribs.


Og nogle solbær.


Bærrene skylles.


Og bærrene blandes med rørsukker.


Blandingen fyldes i en springform.


Æg og sukker røres luftigt.


Fløde tilsættes.


Melblandingen røres i.


Og dejen hældes over bærrene.


Så bages den og vendes ud. Det får man en lækker kage ud af!


I går aftes fik jeg migræne. Det har jeg ikke prøvet før, men det er i familien. Det var rigtig ubehageligt, og dagen i dag har jeg så brugt på at sunde mig, for jeg har stadig lidt hovedpine. Det tager lang tid om at ebbe ud. Det mærkes ligesom en solid omgang tømmermænd.

Det er ikke særlig smart i forhold til mit eksamensprojekt, men det er der ikke noget at gøre ved.

Heldigvis nåede jeg både at lave denne kage inden migrænen i går aftes, og også noget syltetøj, som jeg vil blogge om i morgen. Egentlig skulle kagen vende med bærrene nedad, når den spises, men jeg synes nu den skal vendes ud, så bærrene er øverst. Så kan safterne nemlig trænge ned igennem. ;-)


Solbær-ribskage

200 g solbær, skyllede og ribbede
200 g ribs, skyllede og ribbede
120 g rørsukker
2 æg
160 g sukker
1 dl fløde 9%
2 tsk. vaniljesukker
200 g mel
70 g kokosmel
2 tsk. bagepulver
piskefløde til flødeskum

Bland ribs og solbær med rørsukkeret og hæld dem i en 22 cm springform. Pisk ægget luftigt med sukkeret og rør fløden i. Bland vaniljesukker, mel, kokos og bagepulver og rør det i æggemassen.
Hæld dejen over bærrene, bag kagen ved 180° i 60 min., vend den ud og lad den afkøle.
Pisk fløden til skum og server til kagen.

15 kommentarer:

  1. Endnu en opskrift fra ungersvenden er føjet til fru friis' arkiv... andre bær må også kunne bruges!?

    SvarSlet
  2. Nææ, den lyder og ser lækker ud...og en fin måde at bruge af et bugnende frugtudbud.
    Øv med migrænen - håber det bare var en "enlig svale" og ikke noget du skal til at slås med.

    SvarSlet
  3. Hej Fru Friis!

    Jo, det skulle jeg da tro. Hindbær, jordbær, blåbær for eksempel kunne jeg sagtens forestille mig.

    SvarSlet
  4. Hej Helle

    Ja, det er netop et forsøg på at konsumere havens overflod.

    Jeg har faktisk tænkt over det, og jeg håber også, at det bare var en engangsforestilling!

    SvarSlet
  5. Føler med dig med det migræne - det er bare så hårdt, også dagen efter.
    Lækre opskrifter!

    SvarSlet
  6. Hej Anette

    Ja, det er ikke så sjovt.

    Opskrifterne er bestemt værd at prøve.

    SvarSlet
  7. Uhmmmmmm den kage trækker mundvand - og det er ikke engang løvn. Det forekommer mig, at der tit er alt for lækre kager på din blog..... hvordan holder du den slanke linje?

    SvarSlet
  8. Hej Sussi

    Det ved jeg heller ikke, om jeg gør, men jeg prøver da. Jeg tror, det er noget med kun at bage, når der er gæster eller flere til at tage fra. Så holder det ikke så længe. :-)
    Men kage er nu heller ikke hverdagskost her.

    SvarSlet
  9. Kære Ungersvend
    Tak for en ny og lækker opskrift, den skal prøves allerede i dag! held og lykke med din re-eksamen, knæk og bræk
    kh Lone.g

    SvarSlet
  10. Hej Lone

    Selv tak, jeg glæder mig til at høre, hvordan det er gået.

    SvarSlet
  11. Hej Ungersvend.

    Tak for opskriften! Jeg prøvede at lave kagen, og den blev rigtig god :-) Dejligt at finde en opskrift, hvor jeg kan bruge havens bær, for jeg er ikke den store marmeladespiser..

    Mvh Anna

    SvarSlet
  12. Hej Anna

    Jeg er glad for, at du kunne lide den!

    Det er netop også for at få brugt havens bær, at jeg har fundet frem til denne opskrift.

    SvarSlet
  13. Kære Ungersvend
    Så er den første kage lavet, uhm lækker..jeg fordoblede dog bærmængden. Den skal helt sikkert laves igen..
    kh Lone.g

    SvarSlet
  14. Hej Lone

    Hvor herligt, at kagen blev god og smagte dig!

    SvarSlet
  15. Hej Ungersvend

    Næsten ti år efter du har uploadet opskriften bruger jeg den stadig. Jeg vil gerne have du ved, at jeg synes det er en helt fantastisk opskrift, og min go-to løsning når jeg savner sommeren.

    SvarSlet